Vi vil rigtig gerne ønske jer og jeres kære en glædelig jul og et godt nytår
Tak for endnu et rigtig godt år sammen. Vi glæder os til at tage fat på et nyt og friskt år i foreningen. Det nye år byder, blandt meget andet, på to store nyheder:
Vi udbyder en ny uddannelse i Byggeledelse, som vi glæder os meget til at få sat i gang. Efterspørgslen er god, så god, at der snart ikke er flere pladser på hold 1, som starter i marts 2026.
Derudover skal vi finde et nyt “Klubhus”, da Tårnet desværre skal sælges. 2026. Det tager vi med oprejst pande, og det bliver spændende at se, hvor vi fremover skal føle os hjemme.
Vigtig opfordring:
Hvis I ikke allerede har gjort det, så meld jer til vores Medlemsseminar i Nyborg sidst i februar. Det bliver to dage med et festfyrværkeri af faglig opdatering, netværk og rislen. Dem, der har været med før, ved, hvad vi mener med rislen. Programmet kommer ud i midten af januar, men vi kan allerede nu love, at det bliver både spændende og fuld af viden, du ikke vil gå glip af. Cliffhanger…
Meld jer til nu.
Vi glæder os til at se jer!
De bedste julehilsner
Bestyrelsen & Kalinka
Siden generalforsamlingen i oktober sidder følgende personer nu i bestyrelsen:
Birgitte Juel Lau Eriksen, bestyrelsesleder
Sabina Holstein, viceleder
Jan Højriis Frandsen, kasserer
Marianne Friis
Rasmus Pedersen
Hannibal Hink
Janne Skovgaard Kristensen