Projektcontroller med interesse for byggeri og talnørderi


Vil du have ansvaret for økonomien i en række af vores byggesager? Har du lyst til at arbejde med tal, rapportering og risikominimering samt yde økonomisk rådgivning i forbindelse med byggeri? Så er det dig, vi søger til vores økonomiteam indenfor byggeri og renovering.

 

Bliv en del af KAB
Dit primære ansvarsområde vil være økonomisk styring af egen projektportefølje. Opgaverne varierer fra budgetlægning, økonomiopfølgning, regnskab, fakturabehandling og indberetning til myndigheder. Du vil indgå i et tæt samarbejde med centerets projektledere, og derudover vil du have kontakt til rådgivere, entreprenører og andre samarbejdspartnere som kommuner og Landsbyggefonden. Du vil løbende skulle deltage på møder, hvor de økonomiske forhold vil blive behandlet.

Din profil

  • Du har en relevant uddannelse samt erhvervsmæssig erfaring indenfor økonomi
  • Du er interesseret i digitalisering og har styr på Excel
  • Du er proaktiv, struktureret og har gode analytiske evner
  • Du har sans for detaljen
  • Du arbejder selvstændigt og forstår at prioritere og tilrettelægge dine opgaver i en travl hverdag
  • Du er engageret, fleksibel og serviceminded

Branchekendskab vil være en fordel.

 

 

Vi tilbyder

KAB er Danmarks største almene boligadministrator med mere end 70.000 lejemål i Hovedstadsområdet. Vi arbejder for bæredygtige løsninger og for at sætte nye dagsordener, der skaber værdi for både samfundet, boligorganisationerne og beboerne.

Du vil få din daglige gang i KAB-Huset i vores flotte nye kontor på Enghavevej, tæt ved Ny Carlsberg Station. Du kan se frem til arbejdsdage med stor variation og fleksibilitet i planlægningen. Og hvor du bliver en del af et team på 12 medarbejdere, som er fagligt engagerede og nærværende. Omgangstonen er uformel og positiv.

Vi har en attraktiv pensions- og sundhedsordning samt en lækker og sund kantineordning. 

Stillingen er på 37 timer inklusiv betalt frokost, og der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage. Løn, pension og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

 

 

Tiltrædelse
Vi ønsker stillingen besat fra den 1. marts 2024 og glæder os til at modtage dit CV. Vi forventer at holde 1. samtale i uge 2 og 2. samtale i uge 4, 2024.  

Ansøgningsfristen er den 4. januar 2024. Du skal være indstillet på, at der benyttes personlighedstest i forbindelse med rekrutteringen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte byggeøkonomichef Susan Luxhøj Mortensen på tlf. 33 63 11 88 eller mobil 21 79 60 81.