Medlemsmødet afholdes både i København og Aarhus
Den nye Ydelsesbeskrivelsen for Bygherrerådgivning 2019 med vejledning udsendes ultimo oktober måned, hvorfor vi har arrangeret dette medlemsmøde for alle Byggeøkonomer og deres kollegaer fra medlemsvirksomhederne.
- Husk at din kollega er velkommen!
Baggrund
Der er tale om en markant revision af Ydelsesbeskrivelsen for Bygherrerådgivning fra 2013 – med fokus på opdateringer og rettelser afledt af det nye AB18-system, og Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018.
ABR18 stiller øgede krav til bl.a. bygherrerne og de projekterende. Disse krav til bygherrerne har en afsmittende effekt på bygherrerådgiverne, der får et øget ansvar for at bistå bygherrerne, ikke mindst med hensyn til en klar og præcis beskrivelse af de ydelser, som de projekterende skal give tilbud på.
Derudover har bygherrerne også fået en større forpligtelse mht. at beskrive et realistisk budget og oplyse forudsætningerne for budgettet. Bygherrerådgivernes forpligtelser er derfor strammet markant op i den nye ydelsesbeskrivelse.
Indhold
På medlemsmødet gennemgås Ydelsesbeskrivelsen for Bygherrerådgivning 2019 med fokus på de områder hvor der er sket markante ændringer.
Dato
Aarhus: Mandag d. 11. november 2019 kl. 16.30 - 18.30
København: Onsdag d. 20. november 2019 kl. 17.00 - 19.00
Underviser
Jens Henrik Birkmose, AART architects, som har deltaget i redaktionsudvalget på vegne af Danske Arkitektvirksomheder.
Revisionen af Ydelsesbeskrivelsen for Bygherrerådgivning 2019 er foretaget i samarbejde mellem Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og Bygherreforeningen og er finansieret af Realdania.