Den ikoniske christianshavner, Strandgade 7, får nyt liv og transformeres fra kontorejendom til femstjernet hotel med den multinationale hotelkæde NH Hotel Group som operatør. Det betyder en gennemgribende renovering og ombygning af ejendommens godt og vel 33.000 m².
Kært og markant barn har mange navne, og sådan er det også for Strandgade 7, der bedst kendes under navnet Ørkenfortet. Den karakteristiske ejendom står som et arkitektonisk pejlemærke ved Knippelsbro og markerer indgangen til Christianshavn og Amager.
Den synlige placering på Torvegade og ejendommens markante bygningskrop gør det næsten umuligt ikke at få øje på Strandgade 7, når man, ligesom tusindvis af andre, passerer forbi.
Bygningen har siden 1995 været ejet af ATP Ejendomme, der som bygherre står bag den gennmgribende ombygning og modernisering, der er sket med respekt for ejendommes karakter og egenart, tegnet af Arkitema Architects og Henning Larsen Architects og med NCC Danmark som entreprenør.
VIGTIG INFORMATION
Bemærk at det er et byggepladsbesøg og du derfor selv skal medbringe dine sikkerhedssko og hjelm. Husk også et gyldigt coronapas. Vi sørger for at der er håndsprit.