Tema:
”Den værdiskabende Byggeøkonom”.
Opdatér og byg videre på din viden fra Byggeøkonomuddannelsen ved at deltage i dette 2-dages seminar for alle uddannede Byggeøkonomer.
Danske Byggeøkonomer har lejet Hotel Sinatur i Nyborg d. 27-28. januar 2017 med plads til 100 deltagere, og er i gang med at fintune programmet, som både bliver højt fagligt, lærerigt, underholdende og netværksskabende.
Det er ikke bare en række kurser og oplæg over to dage, men også en faglig ”inspirationsrejse”. Omdrejningspunktet for begge dage vil være "Fremtidig værdiskabelse" – Hvad ændrer sig og hvordan bliver vi klædt på og beredt til at møde fremtidens krav i byggebranchen?!
For at gøre os klogere hiver vi forskellige kompetente eksperter ind fra branchen, som sammen med os skal belyse nogle af de forandringer, som vi står overfor.
Og hvorfor er det så næsten gratis?
Det skyldes, at bestyrelsen har besluttet, at noget af foreningens overskud skal gå tilbage til jer medlemmer. Det er jeres forening og dermed også vores fælles penge. Og at omsætte nogle af pengene til at styrke jeres viden og kompetencer inden for Byggeøkonomfeltet kan kun komme hele foreningen til gode.
Foreløbigt program til seminar ”Den værdiskabende Byggeøkonom”.
Fredag 27 januar 2017
09.30 Velkomst og præsentation
10.00 DE NYE AFTALEVILKÅR (Viltoft) / kursus
13.00 Frokost
13.30 LCA/ TOTALØKONOMI / kursus
16.30 Foredrag / Spændende gæst fra branchen
19.00 Middag / Underholdning / Fest
Lørdag 28 januar 2017
07.30 Morgenmad
08.30 En lille morgenfortælling
09.00 RISIKOSTYRING / kursus
12.00 Frokost
12.30 GOD MØDELEDELSE / kursus
15.00 Foredrag / Spændende gæst fra branchen
16.00 Afslutning & hjemrejse
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Tilmelding
Vi åbner allerede nu op for tilmelding.
Tilmeldingen skal ske via hjemmesiden. Link til tilmelding nedenfor.
Da der er kun er 100 pladser, sker tilmeldingen efter først-til-mølle-princippet.
Pris
Vi vil rigtig gerne undgå, at folk bare melder sig til et gratis arrangement, uden at de virkelig mener det og derfor opkræver vi et beløb på 700 kr. som dækker overnatningen fra fredag til lørdag.
Hvis I skulle have været ude at købe 2 tilsvarende kursusdage med fuld forplejning & fest, ville det mindst koste omkring 9000 kr.
Den 10. december 2016 er skæringsdato for os, derefter skal vi betale fuld pris for jeres ophold på Sinatur Hotel, uanset om I kommer eller ej. Derfor vil vi bede jer om kun at melde jer til, hvis I har i sinde at komme.