Nye hold starter snart - Enkelte pladser tilbage
Om uddannelsen
Vi tilbyder en projektlederuddannelse, der fokuserer på den enkelte deltagers evne og mulighed for at brænde igennem som projektleder og leder af byggeriets processer.
Under uddannelsen indarbejdes grundlæggende projektudviklings- og projektstyringsværktøjer. Men der lægges ligeledes stor vægt på iscenesættelse og facilitering af processer, der understøtter brugen af de underviste værktøjer.
Uddannelsen bygger på en vekslen mellem teori og træning af relevante værktøjer. For at sikre optimal relevans i forhold til byggebranchen, trænes værktøjerne på byggecases hentet fra byggeriets verden. De anvendte cases går så tæt på deltagernes hverdag i byggeprojektet, at tankegang og værktøjer er lige til at gå hjem og bruge. Værktøjerne er således plug-and-play.
Danske Byggeøkonomers Projektlederuddannelse er målrettet byggebranchens særlige udfordringer og problemstillinger.
Udbytte af uddannelsen:
Som deltager på projektlederuddannelsen får du kompetencerne til at udvikle og drive komplekse byggeprojekter.
Når du kommer hjem, har du:
• Viden om internationalt anerkendt praksis inden for projektledelse
• Kompetence i anvendelse og facilitering af de væsentligste projektledelsesværktøjer
• Værktøjer til at inddrage og skabe ejerskab hos byggeprojektets interessenter
• Indblik i projektgruppers samarbejde og forskellige samarbejdsniveauer
• Værktøjer til iscenesættelse af projektgruppens arbejde og beslutningsproces
• Værktøjer til håndtering af interne og eksterne konflikter
• Forståelse for egne ledelsesmæssige præferencer
• Fået personlig feedback på egen projektledelsespraksis
• Indblik i forskellige forhandlingsstrategier
• Kompetencer i anvendelse af forskellige forhandlingsteknikker