KURSUS: Sådan håndterer jeg mine møde- og workshops processer, så de ikke løber af sporet

 

Danske Byggeøkonomer udbyder her i efteråret i samarbejde med Lissen Højrup Munch et kursus for jer, som har brug for at blive bedre til at facilitere et samarbejde mellem forskellige interessenter i jeres projekter.

 

 

MÅLGRUPPE FOR KURSET
Arkitekter, konstruktører mv. der arbejder på tegnestue, ved kommune eller bygherrerådgiver og som ønsker at bliver bedre til at facilitere møder og workshops hvor forskellige interesser er på spil - herunder f.eks. arbejdsgrupper, styregrupper, inddragelsesforløb o.lign.

 

 

METODE
Vi arbejder procesorienteret, således at undervisningsforløbet i sig selv bliver et eksempel på et inddragende forløb, med oplæg, øvelser og opgaver der eksemplificerer værktøjer og metoder - lige til at bruge i egen praksis.

 

 

FORMÅL_OUTPUT
At deltagerne:
- får en teoretisk baggrund der fungerer som et anvendeligt mindset for at arbejde inddragende

- arbejder praksisnært (med opgaver fra egen “portfolio” og i tæt relation til facilitering i virkelige opgaver)

- får opbygget en basis værktøjskasse

- opnår tryghed i planlægning, facilitering og opsamling/kommunikation

 

 

TEORETISK AFSÆT
Vi arbejder systemisk, anerkendende, som også er selve kursusopbygningens teorigrundlag.
Deltagerne vil desuden blive opfordret til at læse x antal sider relevant teori samt løbende blive præsenteret for teori, der vil være relevant at dykke yderligere ned i  - efter interesse og behov.

 

 

UNDERVISER
Lissen Højrup Munch, Proceskonsulent og "samarbejdskatalysator" og ejer af Cooperator.
Læs mere om Lis her: www.cooperator.dk

 

 

NB: Vi gør opmærksom på, at vi d. 14. september holder et webinar om kurset. Læs her

 

 

HVORDAN ER KURSET OPBYGGET
Kurset er bygget op over et forløb over 3 måneder og veksler mellem at være online og fysisk fremmøde.
Tanken bag denne struktur er, at deltagerne får rig lejlighed for at afprøve de værktøjer, som de bliver præsenteret for på de fysiske kursusdage hjemme på deres egne projekter, samtidig med at de indimellem kursusdagene mødes online med de andre deltagere og underviseren til spørgerunder og gruppeopgaver.
Desuden forventes det at deltagerne imellem kursusgangene læser noget litteratur.

På den måde har vi strikket et kursusforløb sammen med et rigt indhold og plads til læring tiltrods for, at det "kun" er tre fysiske dage, hvor vi mødes. 

 

KURSETS OMFANG
1 online kickoff til kurset
3 fysiske kursusdage, kaldet Workshops
3 online spørgerunder og gruppeopgaver
1 online update session et par måneder efter endt kursus. 

 


 

HVORNÅR FINDER KURSET STED

 

 

PRIS
6.900 kr. + moms for medlemmer af Danske Byggeøkonomer
10.900 kr. + moms for ikke medlemmer

 

 

TILMELDING
Hvis du ønsker at deltage, så send en mail til sekretariatsleder Kalinka Stapput

Skriv navn, firma og faktureringsadresse

 

TILMELDINGSFRIST
17. september 2021.

 

 


Hvor/Hvornår

Dato og tid:

29-09-2021 15:30 - 17:00

Adresse:

Alexandriagade 1 , 2150 København

Kontaktinfo:

kst@byggeokonomer.dk

Deltagerantal:

25

Mødested:

Comwell Hotel

Telefon:

2237 5616