Projektledelse i byggebranchen
Danske Byggeøkonomers projektlederuddannelse
En projektlederuddannelse målrettet byggebranchens særlige udfordringer og problemstillinger. Du vil efter uddannelsen kunne styre samarbejdet i komplekse byggeprojekter, hvor flere aktører er involveret.
Deltagere
Uddannelsen er for dig, der leder eller står over for at skulle lede byggeprojekter. Du er således projektleder, sagsarkitekt, sagsingeniør, konstruktør, byggeleder eller lignende i byggebranchen og ønsker at udvikle dine personlige projektledelseskompetencer og opnå indsigt i byggeprojektets helt specielle kompleksitet.
Uddannelsesniveau
Projektlederuddannelsen gennemføres på et fagligt niveau svarende til IPMA niveau B. Efter endt uddannelse er det muligt at gå til eksamen hos Dansk Projektledelse og opnå certificeringen.
Udbytte
Som deltager på projektlederuddannelsen får du kompetencerne til at udvikle og drive komplekse byggeprojekter.
Når du kommer hjem, har du:
• Viden om internationalt anerkendt praksis inden for projektledelse
• Kompetence i anvendelse og facilitering af de væsentligste projektledelsesværktøjer
• Værktøjer til at inddrage og skabe ejerskab hos byggeprojektets interessenter
• Indblik i projektgruppers samarbejde og forskellige samarbejdsniveauer
• Værktøjer til iscenesættelse af projektgruppens arbejde og beslutningsproces
• Værktøjer til håndtering af interne og eksterne konflikter
• Forståelse for egne ledelsesmæssige præferencer
• Fået personlig feedback på egen projektledelsespraksis
• Indblik i forskellige forhandlingsstrategier
• Kompetencer i anvendelse af forskellige forhandlingsteknikker
Indhold
Vi tilbyder en projektlederuddannelse, der fokuserer på den enkelte deltagers evne og mulighed for at brænde igennem som projektleder og leder af byggeriets processer.
Under uddannelsen indarbejdes grundlæggende projektudviklings- og projektstyringsværktøjer. Men der lægges ligeledes stor vægt på iscenesættelse og facilitering af processer, der understøtter brugen af de underviste værktøjer. Uddannelsen bygger på en vekslen mellem teori og træning af relevante værktøjer. For at sikre optimal relevans i forhold til byggebranchen, trænes værktøjerne på byggecases hentet fra byggeriets verden. De anvendte cases går så tæt på deltagernes hverdag i byggeprojektet, at tankegang og værktøjer er lige til at gå hjem og bruge. Værktøjerne er således plug-and-play.
Opbygning
Projektlederuddannelsen består af 5 moduler og afsluttes med en eksamen. Modulerne har følgende overskrifter:
Modul 1: Fra idé til projekt – design og planlægning
Modul 2: Involvering og ejerskab
Modul 3: Mobilisering og konflikthåndtering af projektgruppe
Modul 4: Personen som projektleder
Modul 5: Forhandlingsteknik
Eksamen: Deltagerne gennemfører et projektopstartsseminar, hvor de "live" designer/udvikler et forløb. Eksamen afsluttes med afholdelse af et styregruppemøde, hvor casen fremlægges.
Uddannelsens omfang
Projektlederuddannelsen gennemføres på 11 kursusdage + 1 eksamensdag.
Datoer for næste hold 2012
Modul 1: 17.-19.sept.
Modul 2: 22.-23.okt.
Modul 3: 15.-16.nov.
Modul 4: 13.-14.dec.
Modul 5: 10.-11.jan.
Eksamen: 17.jan.
Feedback: 18.jan.
Undervisningsted
Aarstidernes Avlsgård
Krogerupvej 3
3050 Humlebæk.
Der gøres opmærksom på at der kan forekomme ændringer i hvor uddannelsen afholdes, men det bliver i København eller omegn.
Underviser
Mikkel Flod Storgaard, Direktør Promentum A/S
Fagligkonsulent til udvikling af cases Kent Brogaard.
Optagelseskrav
Nogle års relevant projektledererfaring i byggebranchen.
Projektlederuddannelsen gennemføres på et fagligt niveau svarende til IPMA niveau B, så hvisdu har minimum 60 måneders erfaring som projektleder, herunder ledelse af komplekse projekter i minimum 36 måneder, kan du efter endt uddannelse blive certificeret på B niveau i projektledelse. Dette kræver dog, at du efterfølgende går til en eksamen hos Dansk Projektledelse.
Dokumentation
Deltagerne modtager Danske Byggeøkonomers Diplom for bestået projektlederuddannelse.
Pris
48.000 kr. + moms
inklusiv materialer og forplejning.
Som medlem af Danske Byggeøkonomer (enten personligt- eller firmamedlemskab), Konstruktørforeningen eller Akademisk Arkitektforening gives en rabat og koster derefter 43.000 kr. + moms.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål vedr. uddannelsen, kan du enten ringe til kursusleder Kalinka Stapput på telefon +45 2337 5616, eller sende hende en
mail.
Tilmelding kan ske ved at udfylde formularen under menupunktet
Tilmelding i højre margen.
Beskrivelse af de enkelte moduler
Modul 1 – Fra idé til projekt – design og planlægning
Faglige fokus
På modul 1 gennemgås de grundlægende projektudviklingsværktøjer og deltagerne klædes på til at kunne drive en professionel projektudviklingsproces i fællesskab med projektgruppen.
Emnerne er:
• Byggeprojektets baggrund, bærende idé, vision, formål og ønsket effekt
• Analyse af målgrupper og dem der skal være med – byggeprojektets interessenter
• Afklaring af leverancer
• Design og planlægning – udarbejdelse af en plan der holder
• Risikoanalyse og estimering
• Projektets organisering – hvem beslutter/gør hvad?
Metode
Modulet vil være en vekslen mellem teori og praktisk træning på en konstrueret case. For at sikre optimal relevans til byggeprojektlederens hverdag, vil modulets emner desuden blive perspektiveret gennem et debatoplæg afholdt af erfarne kræfter fra byggebranchen.
I den anvendte case, gennemføres udviklingen af et større byggeprojekt.
Udbytte
Deltagerne opnår kendskab til og erfaring med værktøjer, der gør dem i stand til at gennemføre en ordentlig projektudviklingsproces i fællesskab med projektgruppen.
Når du kommer hjem, har du:
• Indblik i internationalt anerkendt praksis inden for projektledelse
• Indblik i nogle af byggebranchens udfordringer og metoder
• Værktøjer til projektudvikling
• Træning i udvikling af byggeprojekter
• Et større netværk i byggebranchen
Modulets varighed
Modulet gennemføres på 3 dage i dagtimerne.
Modul 2 – Involvering og ejerskab
Faglige fokus
På modul 2 klædes deltagerne på til at kunne drive et projektopstartsseminar, hvor byggeprojektets forskellige interessenter deltager. Der arbejdes her videre med værktøjerne fra modul 1 og deltagerne trænes i at iscenesætte og facilitere processer, der understøtter brugen af projektudviklingsværktøjerne.
Emnerne er:
• Gennemførelse af projektudviklingsseminaret
• Møder, der skaber kreativitet og samarbejde
• Facilitering af projektudviklingsværktøjerne – Hvordan skaber vi ejerskab og commitment til projektet
• Strategier for involvering
• Kommunikation, der skaber interesse og velvilje
• Idésalg og projekttrekanten
• Fra bærende idé til projekt – roller og ansvar
• Samarbejdet med projektejeren
• Afholdelse af styregruppemøder – vi træner "live"
Metode
Modulet vil være en vekslen mellem teori og praktisk træning på en konstrueret case. For at sikre optimal relevans til byggeprojektlederens hverdag, vil modulets emner desuden blive perspektiveret gennem et debatoplæg drevet af erfarne kræfter fra byggebranchen.
I casen på modul 2 gennemføres et projektopstartsseminar for byggeprojektets forskellige interessenter – Bygherrer og fagrådgivere.
Udbytte
Deltagerne lærer at facilitere projektudviklingsværktøjerne, samt grundlæggende teknikker til at skabe involvering og ejerskab i projektgruppen, styregruppe og hos andre vigtige interessenter.
Når du kommer hjem, har du:
• Kompetence i anvendelse og facilitering af de væsentligste projektledelsesværktøjer
• Værktøjer til at inddrage og skabe ejerskab hos byggeprojektets interessenter
• Indblik i byggebranchens udfordringer
• Træning i afholdelse af projektopstartsseminar for bygherrer og fagrådgivere.
Modulets varighed
Modulet gennemføres på 2 dage i dagtimerne.
Modul 3 – Mobilisering og håndtering af projektgruppe
Faglige fokus
På modul 3 arbejdes der med to overordnede emner: Projektgruppens samarbejde og konflikthåndtering. Deltagerne trænes i at iscenesætte projektgruppens samarbejde og håndtere interne og eksterne konflikter.
Emnerne er:
Projektgruppers samarbejdsniveauer og organisering
Forskellige persontyper i samarbejdet – "The Whole Brain Model"
Iscenesættelse af projektgruppens arbejde
Iscenesættelse af sig selv som leder for projektgruppen
Konflikters natur og Konflikthåndtering – Håndtering interne og eksterne konflikter
Metode
Modulet vil være en vekslen mellem teori og praktiske øvelser, hvor deltagerne i mindre grupper arbejder med relevante problemstillinger.
Til træning i konflikthåndtering anvendes forskellige konfliktcases med byggerelevante problemstillinger
Udbytte
Deltagerne opnår en forståelse for teamudvikling, gruppeprocesser og konflikthåndtering. De får værktøjer til ledelse af projektgruppen og håndtering af interne og eksterne konflikter.
Når du kommer hjem, har du
• Indblik i projektgruppers samarbejde og forskellige samarbejdsniveauer
• Værktøjer til iscenesættelse af projektgruppens arbejde og beslutningsproces
• Indblik i problemstillinger og udfordringer i forbindelse med byggebranchens forskellige samarbejdsrelationer
• Værktøjer til at inddrage og skabe ejerskab hos byggeprojektets interessenter
• Indblik i basal konflikthåndtering
• Værktøjer til håndtering af interne og eksterne konflikter
Modulets varighed
Modulet gennemføres på 2 dage i dagtimerne.
Modul 4 – Personen som projektleder
Faglige fokus
På modul 4 arbejdes der med den personlige del af projektlederrollen. Vi kigger her på projektlederen som kulturskaber og deltagerne udforsker egne ledelsesmæssige præferencer.
Emnerne er:
Projektlederens præferencer i forhold til ledelse og samarbejde
Projektlederen som kulturskaber
Anerkendende ledelse
Feedback på egen projektlederrolle – vi gennemfører en projektledermåling
Projektlederens personlige udfordringer – hvad hindrer projektlederen i at udnytte sine kompetencer
Metode
Modulet vil være en vekslen mellem teori og praktiske øvelser, hvor deltagerne i mindre grupper arbejder med egne ledelsespræferencer, udfordringer og udviklingsmål.
Som input til arbejdet med den personlige del af projektlederrollen, anvendes en projektledermåling, hvor deltagerne får feedback på deres arbejde som projektledere fra relevante samarbejdspartnere. Projektledermålingen gennemføres før, under og efter uddannelsen.
Udbytte
Deltagerne opnår større indblik i egne ledelsesmæssige præferencer. De får værktøjer, der gør det muligt for dem, at anvende deres egen person som et aktivt ledelsesværktøj.
Når du kommer hjem, har du:
• Indblik i egne ledelsesmæssige præferencer
• Værktøjer der gør det muligt at bruge egne ledelsespræferencer mere aktivt i hverdagen
• Forståelse for projektlederens rolle som kulturskaber
• Feedback på egen projektlederpraksis
• Personlige udviklingsmål i relation til projektlederrollen
Modulets varighed
Modulet gennemføres på 2 dage i dagtimerne.
Modul 5 – Forhandlingsteknik
Faglige fokus
På modul 5 arbejdes der med forhandlingsstrategi og forhandlingsteknik. Deltagerne trænes i gennemførelse af byggerelaterede forhandlinger.
Emnerne er:
Den gode forhandling – én forhandling to vindere
Forhandlingsstrategi
Forhandlingens faser og opbygning
Projektlederens kommunikation og personlige konfliktstile
At være assertiv i forhandling
Forberedelse og ritualiseringsgrader
Metode
Modulet vil være en vekslen mellem teori og praktisk træning på forskellige konstruerede cases.
Udbytte
Deltagerne får forståelse for forhandlingens psykologi og opnår større indblik i egne præferencer i forhold til forhandling. De lærer metoder, der gør det muligt for dem, at gennemføre en strategisk forhandling og opnå det ønskede resultat.
Når du kommer hjem, har du:
• Indblik byggebranchens typiske problemstillinger/udfordringer i forbindelse med forhandling og kontraktudarbejdelse
• Indblik i egne konfliktstile
• Indblik i forskellige forhandlingsstrategier
• Kompetencer i anvendelse af forskellige forhandlingsteknikker
• Feedback på egen forhandlingspraksis
Modulets varighed
Modulet gennemføres på 2 dage i dagtimerne.